Hvordan kan jeg påvirke kommunens politik?
Hvis man har lysten, tiden og evnerne er til det, er der mulighed for at blive udpeget til en af de eksterne poster som Dansk Epilepsiforening besætter. Her tænker vi især på muligheden for at blive aktiv i Danske Handicaporganisationer, DH.
Der findes en lokal DH-afdeling i alle landets kommuner. Det er DHs 32 medlemsorganisationer, der indstiller folk til bestyrelserne. Så hvis du gerne vil have sæde i en DH-bestyrelse skal du kontakte formanden for din kreds i Dansk Epilepsiforening.
Hvad laver en DH-afdeling?
I følge lovgivningen skal DH udpege repræsentanter til følgende poster:
- Handicapråd
- Beskæftigelsesråd
- Klageråd for hjemmehjælp
- Repræsentanterne til disse poster indstilles af medlemsorganisationerne og udpeges af DH-afdelingens forretningsudvalg.
Gennem disse forskellige råd, kan du få direkte indflydelse på din kommunes handicappolitik. Det er nu kommunerne, der træffer alle nære beslutninger, der vedrører mennesker med handicap.
:: Læs mere om DH og DH-afdelingerne
:: Sådan bliver du frivillig
:: Det siger andre om at være frivillig i epilepsiforeningen